Når det London-baserede projekt Public Service Broadcasting i morgen udsendes i Danmark, så sker det med en lang, lang række rosende ord i halen. Projektet – der ledes af J. Willgoose, Esq. og med assistance fra trommeslager Wrigglesworth – er blevet overhældt med kritikerroser i lange baner. Men det skal selvfølgelig ikke forstyrre min oplevelse af musikken på pladen.
Musikkens idégrundlag – for et sådant er der – er, at Willgoose og Co. bruger gamle filmoptagelsers lydside. Stemmer fra gamle optagelse – især hentet i GPO Film Unit – danner grundlag for musikalske kreationer. Ideen kan ikke siges at være helt ny. Brian Eno og David Byrne gjorde noget i den retning, da de lavede det klassiske album Life in the bush of ghosts, hvor musikken blev udfordret af alskens lydoptagelser og resulterede i en fascinerende nutidig musikform. Faktisk kan man hævde, at Public Service Broadcasting med deres plade (og DVD) genopliver et koncept, der havde kronede dage i firserne med Big Audio Dynamite, Paul Hardcastle m.fl. Ja, man kan måske endda gå et skridt videre og hævde, at Public Service Broadcasting i virkeligheden leverer et inciterende genopkog af den klassiske electronicas – fx Kraftwerks – forkærlighed for iscenesættelse af en specifik kulturel tematik.
Der er tale om, hvad den franske sociolog og semiotiker Jean Baudrillard kaldte en genanvendelse af tegn – en recyclage – hvor gamle lydstumper og -citater bruges på linje med musikinstrumenterne. Og Public Service Broadcasting opnår en nærmest fremmedgørende effekt ved at citere så gamle filmoptagelse, at man må gå ud fra, at ingen blandt publikum vil kunne huske ret meget af det. Fx filmoptagelser fra 1930’erne… Men det er mere end en gimmick, for pointen er netop, at filmlydklippene lydefrit fungerer som integrale musikalske elementer.
Når pladen bærer titlen Inform Educate Entertain, så er der ikke så lidt ironi i den. For de valgte lydspor består stort set af gamle propagandafilmoptagelser, og der er ikke meget informativt endsige opdragende i det i forhold til nutiden. Til gengæld er der masser af underholdning i konstruktionen i kraft af musikken.
Hvor alvorligt man skal tage de citerede tekster, vil jeg overlade til lytterne at afgøre. Men jeg tænker, at der er en gennemgående ironisk distance mellem den fascinerende og inciterende musik og de bedaget-alvorlige propagandaudsagn. Men det vigtige er, at de gamle film leverer en række inspirerende tegn, der giver et afsæt for musikken, der er electronica med klare referencer til såvel de klassiske electronicanavne som efterkommerne. Electronica, der både er dansant, poppet, syret og forførende – og som blandes op med lyden af banjo, guitar, trommer andre analoge instrumenter.
Resultatet er blevet en kuriøs, meget indtagende og fascinerende, electro-popplade, der understreger, at electronicaen har gyldne år her i vor kriseramte konjunktur. Public Service Broadcasting glider naturligt ind blandt andre store navne som Pet Shop Boys, OMD og Daft Punk og appellerer til ethvert popøre. Det skal blive spændede at se, hvor projektet vil bevæge sig hen efter dette koncept. Hermed anbefalet.
Public Service Broadcasting. Inform Educate Entertain. Producert af J. Willgooose Esq. Test Card Recording. Udkommer i morgen.