Bag projektnavnet Dad Rocks! finder vi islændingen, singer-songwriteren og pladeselskabsbestyreren Snævar Njáll Albertsson. Og albummet Year of the Flesh det andet album fra den kant. Og hvis man tror, at band- eller projektnavnet antyder, hvilket musikalsk univers man inviteres ind i, så bliver man lidt snydt. For godt nok er der rock på pladen, men kun som en delelement af en krydret musikalsk singersong-writer-suppe, som Snævar har tilberedt med ingredienser fra rock, pop, folk, big band jazz, klassisk musik og meget mere. Udenlandske forbilleder til pladen kunne være fx Sigur Rós, Sufjan Stevens, Bill Callahan, Wilco, The Low Anthem og andre musikalske eklektikere, for hvem musik er et stort tag-selv-bord, hvorfra man tager det, man  kan lide og sammensætter det til en velsmagende ret.

Tematisk er pladen inspireret af et familiemedlems spiseforstyrrelse og blikket er rettet mod den moderne virkelighed, vi lever i. Om kroppens og sindes vilkår i de såkaldt digitale tidsalder, hvor vi som art har svært ved at følge med og lider under det på forskellig vis.

De ligefremme tekster er indlejret i melodiske indiepopsange, der igen er indlejret i opfindsomme og komplekse arrangementer med en ofte stor orkestral lyd, der både associerer til jazzens store bigbands og til fx de britiske progressive rockbands fra halvfjerdserne. Det er musik, der lægger op til lytning og til at man lader sig forføre af de mange musikalske lag. Musik, der nok at poplethed, men ikke poppens lette forgængelighed. Man bliver ikke sådan lige færdig med Year of the Flesh. Hermed varmt anbefalet.

Dad Rocks!  Year of the Flesh. Producer. Father Figure Records. Udkommer i dag.