Bettye Swann – en soulsangerinde fra dengang

Author:

Den nu 70-årige Bettye Swann – Betty Jean Champion – tilhørte, hvad man kunne kalde soulmusikkens 2. division. En meget talentfuld sangerinde, der ikke fik mange hits, hvilket måske har været medvirkende til at skubbe hende lidt tilbage i erindringen.

Hun brød igennem i sommeren 1967 med “Make me yours“, der både kom på R&B- listen og på Billboards Hot 100. Et par år efter fulgte “Don’t touch me“.

Selv om den kommercielle succes ikke fulgte med, så var Swanns kunstneriske zenit årene hos Altantic Records fra 1972 til midten af halvfjerdserne. Det blev kun til et par småhits med “Victim of a Foolish Heart” og “Today i started loving you“, men indspillede en lang række slidstærke soulsange. De er nu udsendt på opsamlingen The Complete Atlantic Recordings, der rummer ialt 23 optagelser, inkl. et par hidtil ikke-udgivne sager.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *