For 40 år siden: Lou Reed – Rock’n roll animal

Author:

I denne måned for fyrre år siden udkom Lou Reeds livealbum Rock’n roll Animal. Pladen bestod mestendels af gamle Velvet Underground-numre. Det nye var, at Reed gav sangene en rock’n roll-opdatering med et heftigt rockband bestående af de to guitaresser Dick Wagner og STeve Hunter, basisten Prakash John, tangentspilleren Ray Cocord og trommeslageren Pentti Glan. De gamle Velvet-numre genfødes i et syrebad af rock’n roll. Musikken blev optaget på Howard Stein’s Academy of Music den 21. december 1973. Og året efter udkom anden del af musikken på albummet Lou Reed Live. Med de senere udvidede og beabejdede cd-udgaver får man de facto hele koncerten.

Rock’n roll animal er nok det Lou Reed-album, jeg har spillet allermest. Fordi han her træder tydeligt ud af Velvet Undergrounds skygge og står frem som den rock’n roll-figur, han vitterlig er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *