Capac præsenterer: Lydia Loveless

Author:

Med det efternavn er Lydia Loveless næsten selvindskrevet i kredsen af singer-songwriters, der fortaber sig i melankoli og hjerte-smerte-tekster. Og helt galt er det ikke. For den kun 23-årige sangskriver fra Columbus i Ohio har kastet sig kærlighed på den afart af countrymusikken, der går under betegnelser som alt-country og modern country, hvor den gammeldags countrymusik blødes op af elementer af honky tonk og garagerock.

Lydia voksede op i en traditionel farmerfamilie, men også en familie, der elskede musik. Således dannede faderen sammen med sine piger et new wave-orkester i begyndelsen af dette århundrede, og det blev starten til Lydias karriere, idet gruppens optrædner skaffede hende hendes første pladekontrakt, der resulterede i det vel- og overproducerede debutalbum The Only Man. Men Lydia var mere til outlaw-country end til velfriserede, poleret country for rednecks. Og heldet ville, at hun kom i hus hos det lille markante pladeselskab Bloodshot Records, der excellerer i musik, der er på kanten af fx country. Og her fik hun lov til at indspille albummet Indestructible Machine, et album, der er alt andet end blankpoleret country og passer smukt til hendes kraftfulde pigerøst, der er i slægt med Neko Cases, Maria McKees og Liz Phairs, når de er i deres mest rå hjørne.

I år har Loveless udsendt endnu et album, Somewhere Else, der blot understreger, at hun er en usleben diamant, man som countryelsker bør holde øje med. Du kan høre hele albummet lige her.

2 thoughts on “Capac præsenterer: Lydia Loveless”

  1. MÃ¥ske lidt langt ude, men mindede mig om de fine indspilninger med eks Byrd’en Gene Clark og Carla Olsen, hvilke stemmer. Endnu engang tak for en spændende blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *