Dagens fødselar: Peter Tork – bassist i The Monkees – fylder 72

Author:

Efter sigende var Peter Tork – eller som han egentlig hedder Peter Halsten Thorkelson – den eneste af de fire Monkees, der fik lov til at spille med på den designede popgruppes første to album. Resten var overladt til dygtige studiemusikere. Og siden var multiinstrumentalisten med til at farve bandet særlige sound. Det var bl.a. ham, der trakterede pianoet i indledningen af hittet “Daydream believer”. Ellers var Tork mest interesseret i selve pladeoptagelserne og produktionen, indtil han kørte træt i projektet og blev løsnet fra sin kontrakt fire år før dens udløb. I årene efter og frem til gendannelsen af Monkees i 1986 arbejdede Tork bl.a. sammen med George Harrison fra The Beatles (på denne Wonderwall-filmprojekt) og i sit eget band Peter Tork And/Or Release. Han spillede også i et bluesband ved navn Osceola og arbejdede på et tidspunkt som tjener på et spisested i Santa Monica.

Siden 1986 har Tork on and off spillet sammen med Davy Jones og Micky Dolenz som Monkees (Mike Nesmith har ikke ønsket at vende tilbage…) og ved siden af passet sine egne bandprojekter The Peter Tork Projekt og Shoe Suede Blues. Med sidstnævnte band har han indspillet tre album, seneste Step by step fra 2013. Et enkelt soloalbum er der også blevet tid til. I 1994 udkm Stranger things have happened.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *