Omtalen af Ken Hopkirk og “Somebody help me” fik en anden ting til at falde på plads. I et af afsnittene fra The Royal hørte jeg et uddrag af et nummer med Fleetwood Mac, som jeg ikke lige kunne sætte en titel på. Men – pling! – så dukkede det op: Man of the World.
Nummeret stammer fra Fleetwood Macs tidlige periode i tresserne, hvor bandet var en af de førende rythm-and-blues-inspirerede musikgrupper i England. Dengang bestod Fleetwood Mac af den legendariske guitarist Peter Green, der gjorde Eric Clapton rangen stridig som Englands fremmeste guitarist. Som denne havde han stået i lære hos John Mayall & Bluesbreakers, hvor Fleetwood Mac blev født som en slags sideprojekt. Mick Fleetwood, der var ven med Green og havde spillet sammen med denne tidligere, var blevet trommeslager i Bluesbreakers, og John McVie spillede bas. I følge legenden var det McVies og Fleetwoods drikfældighed, der fik Green til at forlade Bluesbreakers og tage initiativ til dannelse af Fleetwood Mac, hvis navn var dannet af Fleetwoods og M(a)cVies efternavne. McVie blev dog hos John Mayall, fordi Mayall aflønnede sine folk godt, og Peter Green fik i stedet fat på slideguitaristen Jeremy Spencer og bassisten Bob Brunning.
I 1968 kom guitaristen Danny Kirwan med, og hans mere pop- og rockorienterede spillestil gjorde, at Fleetwood Mac ikke længere kun kunne opfattes som et rent bluesband. Sangen “Man of The World” udkom som single i 1969, blev et hit i såvel Storbritannien som i USA, og markerer gruppens vej væk fra den rene blues.
Det var også omkring dette tidspunkt, at Peter Green fik psykiske problemer, der fik ham til at forlade gruppen i 1970.