Det positivt-livsbekræftende perspektiv på Stig Skovlinds nye plade skinner igennem som en solstråle i pladens titel – Nærmeste solopgang – og i titelsangen om en taxatur i kongens København: “Er vejen mørk, er turen lang/ til nærmeste solopgang/ svinger vi ved første lys/ kan du sige mig min ven/ er der lang vej igen?”

Den midaldrende Stig Skovlind (f. 1963) har musikalsk set være længe undervejs. Født på Nørrebro og opvokset i en familie, der var til musik og fest. Og den musikalske opvækst førte ham ind i musikkens verden. Først med ungdomsbandet Snooze, senere funkbandet Tonight og senere igen til partybandet Beverly Hills Orchestra, der gennem næsten tyve år blev Skovlinds faste arbejde. Nogle engelsksprogede plader er det også blevet til. I 1992 kom debutalbummet under navnet Busborg. Den blev fulgt op af Coffee & Love og i 2004 af Breaking News from the Coffee Shop. Og nu er så Skovlinds nye, første dansksprogede album udkommet. I mellemtiden er kunstneren blevet ‘skilt’ og har fundet en ny havn til kærligheden. Og livets tyngde og alvor har sporet ham ind på det danske sprog som det sted, hvor han bedst vil kunne sætte ord på sine erfaringer og sit liv i det hele taget.

Og som sagt får det en positiv-optimistisk valør, når Skovlind fordansker sine oplevelser og tanker. I den indlende sang “Lommerne fulde” finder man noget så sjældent som en musikalsk hensigtserklæring om, hvad musikkens og sangene skal gøre godt for: “Med lommerne fulde af drømme og sange/har jeg intet imod at gi’ et par vers/ Og synge for dem der har noget i klemme/ og dem der har fået livet på tværs/ Synge noget smukt for dem der er triste/ med skønhed og for de der ved lyden af sange/ sidder med krummende tæer til det sidste (osv.)” Lindskovs sange og musik bygger på et livsoverskud, der skal deles med dem, der har brugt for det og gider at give sig tid til at lytte med. Og det kan kun anbefales.

I det fine teksthæfte, der følger med (mit eksemplar i hvert fald), kan man studere de ligefremme sangtekster, der er forfattet i et hverdagssprog, der ligger godt på tungen og ubesværet kommer til udtryk i Skovlinds bløde, lyse og maskuline stemme. Og som, når Skovlind vrider ordene lidt aftvinger sproget lidt poetisk energi som fx i den tilbageskuende sang “Dem ved siden af” om barndomslivet hjemme i boligkarreen med far, mor og familie”: “En sporvogn på Tagensvej/ ringed’ med klokken/ og vækked’ tiil endnu en dag/ Vi boede på fjerde til venstre/ uden udsigt til indsigt/Jeg tror jeg var tre”. Et lille snapshot fra det lukkede barndomsland, hvor poesien – “uden udsigt til indsigt” – peger ud over erindringsbilledet lukke. Og sådan er det med Stig Skovlinds sange. De er små scenerier, billeder fra for- og nutid. Fulde af stemninger og sansninger. Det er som at kigge i et gammelt familiefotoalbum.

Musikken på pladen stemmer på bedste vis overens med teksternes livsoptimistiske tilgang. Sammen med et hold yderst kompetente musikere og sangere – Steffen Qwist (gt.), Rune Harder Olesen (slagtøj), Jon Bruland (bas), Jeppe Gram (trommer), Bobo Moreno (sang) og Gry Harrit (sang), Mathias heise (mundharpe), Lelo Nika (harmonika), Jacob Tesch (gt.), Julio Ortiz (piano), Lars M. Fischermann (trommer), Yasser M. Pino (kontrabas) og Marie Dam Jensen (sang) – har Stig Skovlind kreeret en plade, der består af 11 meget iørefaldende popmelodier, der stilistisk især henter inspiration i Caribien og Sydamerika. Det er pop med jazzfeeling, reggae-, samba-, bossanovarytmer. På den led kan pladen give mindelser om fx Stings og Paul Simons flirterier med ikke-centraleuropæiske musikformer. Uden sammenligning i øvrigt.

Nærmeste solopgang er en plade man kun kan blive i godt humør af. Og som sådan lever pladen til fulde op til den indledende sangs målsætninger. Og den går lidt på tværs af og imod strømmen af tidstypisk musikalsk melankoli.”Livet stryger mig med håret/ smelter al melankoli/ Dine varme kys og læber/ der hvisker en fortrolig melodi” (Stjerner på tapetet). Pladen er som en velkommen vitaminindsprøjtning her i vinterens gråhed. Og jeg kan kun anbefale, at læserne vil tage den til sig, for det er en charmerende og velgørende plade Skovlin har begået, og man kan kun se frem til den næste.

Stig Skovlind. Nærmeste solopgang. Giant Sheep Music. Er udkommet – og kan bl.a. fås via Skovlinds hjemmeside.