Pete Seeger er død, men langtfra glemt. NPR viser den gamle singersongwriter ære ved at genudsende en hyldestkoncert fra 2005 med et hav af gode navne. Lyt til den her.
- Holly Near & Pete Seeger, “Kisses Sweeter Than Wine”
- Holly Near & Dr. Bernice Johnson Reagon, “I Am Willing”
- Dr. Bernice Johnson Reagon, “King Henry”
- Ani DiFranco & Steve Earle, “Bring Them Home”
- Bruce Cockburn, “Soul Of A Man”
- Pete Seeger, “English Is Crazy”
- Stephon Smith, “The Bell”
- Tracy Scharz & Ginny Haker, “Prayer Of A Miner’s Child”
- Pete Seeger, “Take It From Dr. King”
- Corey Harris & John McCutcheon, “Talking Union Blues”
- Stephan Smith, “World To Come”
- Janis Ian, “Who Killed Norma Jean”
- Janis Ian, “My Autobiography”
- Judy Collins, “Had I A Golden Thread”
- Dr. Bernice Johnson Reagon, “Since I Laid My Burden Down”
- Natalie Merchant, “Whose Side Are You On”
- Natalie Merchant, “Motherland”
- Bruce Cockburn, “Turn, Turn, Turn”
- Pete Seeger, “Good Night Irene”
Og medens vi er ved det, så kan man lige nu se en fin dokumentarfilm om Pete Seeger på Youtube. The Power of song hedder den og stammer fra serien PBS American Masters.
Seegers død udløste, som man kunne forvente en masse hyldest, med god grund, og så de sædvanlige udfald mod hans kommunistiske sympatier. Det er så forudsigeligt, når ultrakonservative i USA går i selvsving og intet godt kan sige om et menneske, der trods nogle fejlslutninger, virkelig havde hjertet med i alt han beskæftigede sig med.
Derfor var det en stor glæde at læse den fine artikel af radiokommentatoren Rick Moran der så absolut er på højrefløjen. Respekt for hans mod. Interesserede kan læse den her: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2014/02/kan-man-holde-af-kunsteren-og-hade-hans.html