“The Last Call” er kvintetten The Reptones “svære” toer, der følger op på debuten “Ingrid, It’s only a movie”, der blev godt modtaget af anmelderne. Og med den indledende skæring, den næsten arketypiske sang om pigen “Anna Lee” skriver Reptones sig ind i en rocktradition. Med sine markante riffs maner sangen ligefrem billedet af The Rolling Stones frem i bevidstheden som en slags åndelige vejledere for den guitardrevne rock, som Reptones excellerer i. I det hele taget kan man sige, at Reptones fremstår som forvaltere af den AOR (album oriented rock), der siden midten af 1970’erne har søgt mod hitlisterne og radiostationernes playlister med gennemproduceret, melodiøs rock, som byggede på en bund af ‘roots rock’ og arrangementer med en forkærlighed for potente elektriske guitarer, suppleret med diverse tangentinstrumenter, blæsere m.m.

Reptones består af: Bo Bech: sang, piano, keyboards, basguitar, accordion, harmonika; Rolf Gjesdal: Electric guitars, kaossilator; Niels Meredin: Electriske og akustiske guitarer, dobro, backing vokal, Jesper Rasch: trommer og slagtøj; Morten Steingrim: Piano, keyboards, basguitar, backing vokal. Og til forskel for debutalbummet, der var produceret af Paul Kimble (kendt fra Grant Lee Buffalo), så står bandet denne gang selv for produktionene ved Bo Bech & Morten Steingrim. Og instrumenteringen, arrangementerne og produktionen er resulteret i en stemningsfuldt og homogent album, der i sit lydbillede både er tilbageskuende mod traditionen, og skriver sig ind i vor tids genopdyrkning af rockens rødder under overskriften “americana”.

Og helt efter opskriften består “The Last Call” af en blanding af udadvendt heftig rock, stille rocknumre og ballader. Et godt eksempel på den stille rocksang er “Just like the rain”, der er en tilbagelænet rocker i ånden fra Fleetwood Mac og Bruce Springsteen (se video). Et andet eksempel på balladen er den næsten helt akustiske kærlighedssang “Tonight” om at få kærligheden til at fungere, og hvor udtrykket nærmer sig regulær pop.

Tematisk bevæger teksterne på pladen sig inden for et emotionelt univers, der må siges at være velkendt med kærlighedeslivets udsving centralt placeret.

Samlet set er The Last Call et yderst kompetent dansk bud på, hvordan en moderne traditionsbevist rockkage skal bages og skæres. Og med den plade må Reptones have inviteret sig ind på pladetallerknen hos enhver, der elsker god rock – og ind på de festivaler, som den kommende sommer har så mange af. Hermed varmt anbefalet.

The Reptones. The Last Call. Produceret af Bo Bech & Moren Steingrim. Udkommer i dag den 3. februar 2014