Som læserne sikkert har bemærket, så går den antionale “Danmarksindsamling” i gang den 1. februar på landsdækkende tv. Under mottoet: Når mor mangler. Formålet er at indsamle penge til de ca. 151 millioner børn, der har mistet en af sine forældre eller dem begge. Sådan formuleres formålet omtrent på Danmarksindsamlingens hjemmeside. Og man kan så undre sig en lille smule over, at indsamlingen fokuserer på mor?! Hvorfor ikke både mor og far?! Noget af forklaringen er, som det også fremgår af omtalte hjemmeside, at det kan have alvorlige konsekvenser for et spædbarn, når moderen ikke er der til at sørge for den livsbevarende omsorg, når barnet er helt spæd. Men måske er fokus også udtryk for den nedgradering af faderrollen, som vi har været vidne til gennem mange årtier i vores del af verdenen?
Jeg kom til at tænke den tanke, da jeg i Kristeligt Dagblad læste om danske mænds kamp mod og med den danske børnelov. Om mænd, der i juridisk forstand bliver fædre (med de økonomisk forpligtelser, der følger med), selv om de biologisk set ikke er det. Om mænd, der biologisk set er fædre, men ikke får lov til at være det i social og familiær forstand. Den danske lovgivning og ikke mindst dens praksis på området understreger den gamle sandhed om, at man med sikkerhed kan udpege moderen til et barn, men ikke faderen. Den danske børnelov halter uhjælpeligt bagefter den moderne medicinske teknologis muligheder for at DNA-bestemme børns ophav – og det bør man gøre noget ved.

Og vi lader en gammel Giro 413-kending ledsage ovenstående udladning