Husker du – Lisa Stansfield

Author:

Blandt Jools Hollands gæster ved det årlige Hootenanny var også Lisa Stansfield, sangerinden fra Lancashire der slog igennem i firserne ved at vinde en sangkonkurrence på tv og siden med sit soulfulde debutalbum Affection (1989), der også indeholdt hendes verdenshit “All around the World”. Siden er der kommet flere album, der ikke har kunnet leve op til debutpladens salgstal og popularitet. Senest – i 2004 – kom The Moment, der heller ikke sendte chockbølger gennem hitlisterne. Og Lisa Stansfield valgte derefter at satse på sin filmskuespilkarriere.

Men musikken har hun ikke lagt helt på hylden, for i slutningen af denne måned kommer albummet Seven. Så må vi se, om hun kan få nogle af sine gamle fans – og nye – til at investere i den. Her er singleudspillet fra den nye plade. I mine ører lyder den nok lidt vel meget af firsere. Måske skulle Stansfield forsøge sig med en musikalsk nyorientering….

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *