Nelson er død

Author:

Nelson Mandela døde samme dag, som stormen Bodil indtog Danmark med snevejr i hælene. Og Mandela vil i den kommende tid bliver hyldet, ja sikkert også blive udråbt til at være en helgen, men af andre fordømt som en terrorist. Jeg vil nøjes med at konstatere, at hans liv var en usædvanlig historie om en mand, der fulgte sit hjerte i kampen mod apartheit – og vandt.

Jeg vil – i Mandelas ånd tror jeg – mindes ham ved at mindes en anden medkæmper mod apartheit, nemlig Stephen Bantu Biko, der  ikke fik lov til at bliver over 90, men døde i politiets varetægt i 1977. Uden folk som Biko, er det slet ikke sikkert, at Mandelas historie ville kunne skrives, sådan som den nu bliver skrevet. Apartheit-politikken kostede mange menneskeliv og skabte anti-apartheitbevægelsens martyrer. Biko var en af de mere flamboyante. Æret være dem begge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *