Det er ikke hver dag, man får lov til at opleve en legende. Men i aften sker det. I aften skal jeg til koncert med singer-songwriter Linda Perhacs. Perhacs er en legende i den forstand, at hun tilhører en gruppe af kunstnere fra tresserne, som først gik i glemmebogen, men siden fik en renæssance.
I Perhacs tilfælde begynder historien i Mill Valey i Californien, hvor hun blev født og voksede op. Musikken var en naturlig ting for hende allerede fra barnsben af, men først da hun sin første mand Les blev hun introduceret til tidens musik med navne som Joni Mitchell og Crosby, Stills & Nash. Linda skrev sange derhjemme til skrivebordsskuffen, men en af hendes kunder – hun arbejdede og arbejder som tandplejer i Beverly Hills – fik hende til at indspille et demokassettebånd med sangene. Og det førte til en pladeindspilning hos Universal. En ikke særlig vellykket pladeproduktion. Ganske vist fik LInda musikalsk hjælp på pladen af dygtige musikere som slagtøjspilleren Milt Holland, Slelly Manne, Laurindo Almeida og Steve Kohn, men det gik galt med selve miksningen, så lyden på den første udgave af Parallelograms blev flad og uinteressant. Og i frustration over resultatet smed Linda Perhacs sit eget eksemplar i skraldespanden. Bedre blev det ikke af, at pladen ikke fik markedsføringsmæssig opbakning af pladeselskabet og blev overset af de dengang dominerende radiostationer. Parallelograms gled ind i glemmebogen – og Linda Perhacs tog konsekvensen og trak sig tilbage fra musikbranchen og levede sit liv som tandplejer.
Men i 2000, hvor en ny bølge af folk med rødder i tresserne var på vej med navne som Devendra Banhart, skete der noget. Et lille forlag – The Wild Places – som havde specialiseret sig i genudgivelser, havde fået lavet en digital udgave af det glemte album og kontaktede Linda. Og det førte til et første genoptryk af pladen fra de originale studiobånd med Devendra Banhart som en slags åndelig vejleder for projektet. Og Banhart inviterede LInda med som backingsangerinde på sit albuk Smokey Rolls Donw Thunder Canyon (2007). Med til at skabe fornyet interesse for Linda Perhacs var også, at Daft Punk tog en af hendes sange – “If you were my man” – til sig og brugte den i deres film Electroma. Og efterspørgslen efter et nyt album begyndte at lyde her og der.
Med hjælp fra guitaristen Fernando Perdomo har LInda indspillet sit andet album The Soul of All Natural Things i et lille studio i nærheden af sit hjem. Og der kom til at gå 43 år mellem den unge LIndas debutalbum og så opfølgeren.
Det skal blive spændende at opleve, hvad der er sket med Perhacs musikalsk, siden hun udsendte sin første smukke psych-folk-klassiker.
Â