Det er næsten uforståeligt, at den unge dame på billedet ovenfor, i dag fylder 70 år. Men sådan er det. Joni Mitchell – et af de allerstørste talenter, rockmusikken har frembragt – begyndte sin karriere som gademusikant og klubsangerinde i hjemlandet Canada i de tidlige tressere. I 1965 tog hun til USA, hvor hun snart blev kendt for sine fine sange, som andre kunstnere var hurtige til at opsnappe og indspille og i 1968 fik hun lov til at indspille sit debutalbum Song to a Seagull. Siden har hun indspillet en række fine plader, der ubesværet bevæger sig fra folk og pop over jazzinfluerede album og tilbage til pop. Hendes vist nok sidste album overhovedet udkom i 2007, Shine.

Joni Mitchell, der skrev sangen Woodstock i forbindelse med den skelsættende festival, er også et politisk dyr. Hun har stærke politiske meninger og har gennem årene været en hård kritiker af ikke mindst pladebranchen, som hun – med god grund (i flere år kunne hun fx ikke få en pladekontrakt) – betragter som en slamkiste af råddenskab. Så vidt vides har hun nu trukket sig tilbage fra musikken og arbejder som billedkunstner, skriver på sin selvbiografi og holder taler nu og da om miljøpolitiske emner. I følge sine egne udtalelser har hendes musikkarriere været en uheldig omstændighed. Hun er en “maler, der ved tilfældigheder, kørte af sporet”. Jeg er dybt taknemmelig for, at det uheld skete. Til lykke til Joni.