Peter Ingemann – 70

Author:

Den unge mand til højre på coverfotoet ovenfor, basisten Peter Ingeman – kendt fra blandt meget andet Skousen & Ingemann, Young Flowers og No Name – fyldte 70 igår. Og journalisten Lasse Ellegaard havde i den forbindelse et fint portrætinterview med manden, hvor man kan læse om hans virke som såvel musikalsk bagmand (for fx Kim Larsen) og musiker. Han siger bl.a.:

Det vigtigste er sådan set ikke ordene, men at de ligger godt i munden, at de kan synges. I Young Flowers brugte jeg rigtigt mange af Walt Whitmans tekster som forlæg. Jeg har læst alt, han har skrevet, og det er jo ikke bare digte eller prosa, men lange ordforløb. Dan Turèll har lidt af det samme, hans er også en inspiration. Du skal ramme tekster, så de får deres eget liv, når de bliver sat til musik. Gå efter lyden – nogle gange er det nok, hvis ordene ligger godt i munden, og du kan frasere omkring dem.«

Det er en musiker af hjertet, der taler sådan. Lad musikken tale – også den, der ligger gemt i ordene. Til lykke til Peter med den runde fødselsdag. Vi ses i Voxhall næste år…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *