Selv om den kanadiske singer-songwriter Amelia Curran har hele seks album på samvittigheden, så var det først forleden, jeg stødte på hende – og undrede mig over, at der ikke har været mere blæst om hende. Hun er tydeligvis rundet af den samme kanadisk-musikalske muld som Cohen, Joni Mitchell, Neil Young m.fl. Uden at lyde som nogen af dem. Men sansen for den gode sang og for tekster, der vil mere end blot fortælle om hjerter og smerter – det har hun til fælles med sine mere kendte forbilleder. Jeg tror, hun i de kommende år vil komme til at stå længere fremme i mediernes rampelys.