Ikke John Cale, men J.J. Cale: Eric Clapton og J.J. udgiver deres første fælles album den 7. november. Et overraskende samarbejde, og så alligevel ikke, for Eric Clapton har, som det vil være de fleste bekendt, haft stor succes med “After Midnight” og, ikke mindst, “Cocaine”. Pladen “The Road to Escondido” består primært af J.J. Cales sange. 11 stk. i alt. Og så har Clapton og John Mayor skrevet en sang hver. Interessant er det også, at de to guitarister og sangskrivere får hjælp af blandt andet Taj Mahal, Albert Lee og den for nyligt afdøde tangentspiller og Beatle-ven Billy Preston, der spiller på alle numrene. Pladen er dedikeret til ham. I en kommentar til projektet omtaler Clapton det som sin sidste ambition: At lave en plade med J.J.Cale, som har inspireret ham gennem alle årene.

Erindring: Jeg havde fornøjelsen af at se og opleve J.J. Cale, da han for rigtig mange år siden (hvilket år?) besøgte Århus og gav koncert i Stakladen, det savnede musiksted i Studenternes Hus. Koncerten kom først i gang et godt stykke ud på natten, fordi Cales turbus var stoppet ved den tyske grænse af en eller anden grund og måtte vente et par timer. Da han omsider dukkede op, sad han helt i baggrunden af scenen uden for projektørernes rækkevidde med sin guitar og gav en række af sine sange i den velkendte, meget tilbagelænede, sumpede stil. Et ejendommelig koncert, som gjorde et uudsletteligt indtryk på mig dengang i de følsomme ungdomsår.

Opdatering: Koncerten foregik i 1977. Efter lidt søgning fandt jeg oplysningen på selveste Poul Krebs’ hjemmeside. Som nævnt var J.J. Cale godt forsinket med sit show, og jeg har en svag erindring om en ung mand, der fik lov til at agere opvarmning over for et meget utaknemmeligt publikum. Nu kan jeg så læse, at den unge mand var Poul Krebs. Det var selvfølgelig længe før, han blev noget ved musikken, så at sige. På Krebs’ hjemmeside fortæller Poul, hvordan publikum begyndte at smide mønter op på scenen efter halvandet nummer, og Cale, der i mellemtiden var ankommet til Stakladen, fik ondt af den unge kunsterspire og gav ham sit visitkort og en invitation til at kigge forbi, hvis han kom til USA…

Opdatering 2 (26.09.2019): Men der er mere til denne historie. Hvis man læser Stig Mathiessens bog “Der er noget ved alting” om Poul Krebs, så får man dementeret historien om, at J. J. Cale var forsinket ved den tyske grænse. Næh, den gode Cale havde drukket en hel flaske Johnnie Walker-whisky og skulle lige dampe lidt af, inden han kom på scenen – og det blev så Poul Krebs’ chance og uheld. For godt nok fik han mønter i hovedet og på sin guitar, men også et visitkort til selveste Cale.

Citat fra Stig Mathiessen “Der er noget ved alting”, Peoples Press, 2011