Coverfotoet til den nye plade fra 4 Guys from the Future forestiller vor tids digitale svar på partituret. Et snapshot fra et digitalt optageprogram. Og titlen – Adagio (“i langsom takt”, “i ro og mag”) – forbinder musikken på pladen til fortidens musik og fortæller om en musik, der appellerer til intens lytning i kraft af sin gennemkomponerede, emotionelt modulerede, melodiske, harmoniske kvalitet. Teksterne beskriver et psykologisk landskab, hvor uro, ængstelighed og lignende tidstypiske (fristes man til at skrive) følelser dominerer. Følelser og stemninger, der i kraft af Bjarke Porsmoses elektroniske pop, får et næste kontrapunktisk modspil. Det er poprock, der i sit genbrug af de foregående årtiers electronica og rock både afslører en stor traditionsbevidsthed , men også et stærk personligt udtryk i kraf af Porsmoses musik og Mads Brinch Nielsens ferme indspilning og miksning. 

Som flere andre moderne plader er Adagio en plade, der er et barn af sin tid i kraft af sin udspændthed mellem tradition og nutid, mellem vor tids emotionelle rastløshed og angst og poppens umiddelbare indsmigrende enkelhed og forførende vellyd. Det er en plade, der både har appel til den lyttende lytter og til den lytter, der trives med at lade DAB-radioen køre under opvask og madlavning. På den måde ligger den fin i forlængelse af andre electronicabaserede udgivelser fra de senere år. Fx pladerne fra Pet Shop Boys og Daft Punk – uden sammenligning i øvrigt. Hermed anbefalet.

4 Guys from the Future. Adagio. Produceret af Bjarke Porsmose og Mads Brinch Nielsen. Tambourhinoceros. Udkom d. 28. oktober.