Det er tyve år siden Dan Turéll døde – alt for tidligt. Her vil jeg gerne mindes ham ved at lade ham selv få ordet. Værsgo Onkel Danny og Halfdan E.

PS. To ting kan jeg godt undre mig over på mærkedagen. Det ene er den nærmest afgudsagtige dyrkelse af Dan Turèll. Han endte med at blive en af de medieikoner og -darlings, han selv skrev om i perioder. Jeg savner en solid kritisk, velfunderet tilgang til hans store forfatterskab. Med enkelte undtagelser – Peter Laugesen, Arne Herløv Petersen fx – er der alt for megen rygklapperi og strygen med hårene. Onkel Danny skrev ikke hele tiden lige godt. Lad det være sagt. For det andet undrer det mig, at der ikke er kommet solide genudgivelser af mange af han hovedværker, der kun fås antikvarisk til ofte astronomisk høje priser. Jeg tænker fx på Sekvens af Manjana og Nytår i Rom. Selv Vangede Billeder fortjener en faksimiliudgivelse. Gyldendal har forsømt deres kulturarvsforpligtelse.