Dårlig omtale er bedre end slet ingen omtale, hedder det i en gammel talemåde. Og sådan er det stadigvæk. Efter i ugevis at have været talk of the town på grund af sin twerkende og sexantydende optræden og efterfølgende mediedebat med Sinead O’Connor m.fl. er Miley Cyrus nu gledet ind på førstepladsen på såvel den britiske single- som albumliste. Og det er noget af en bedrift sådan at score en ‘chart double’. Og hvad kan man så lære af det? Ikke ret meget andet end, at sex stadigvæk sælger godt, og at det pladekøbende, unge publikum ikke lader sig afficere af mediernes moralske kvababbelser, men køber den musik, de kan lide. Det siger selvfølgelig ikke noget om musikkens kvaliteter, for sådan har det også altid været. Hitlistepop er ikke i sig selv en kvalitet.