DRs aftenflade-journalistiske-underholdnings-et-eller-andet – Aftenshowet – der er cirka lige så lidt beåndet som TV2s morgentv og tilsvarende aftenprodukt med den anmassende titel “Go’ Aften Danmark”, havde averteret med et interview med sangskriveren Sebastian i anledning af, at manden om kort tid udsender sin samlede produktion i tre store bokse af i alt 30 cd’er med den passende titel: Sebastians Sangskat. En begivenhed, der nok fortjente en passende, seriøs journalistisk opfølgning. Og hvad fik man så? Den sædvanlige omgang uengageret journalistisk snik-snak. Lidt om stress og bipass-operationer. Lidt om stolthed. Lidt om… alt for lidt. Hvornår er der nogen, der fortæller journalisterne, at det ikke er nok at kunne holde en mikrofon, kigge lidt ned på den lille huskeseddel og klø sig lidt i nakken for at lave et ordentligt interview? Hvorfor sætter man ikke en kender på sagen, fx Torben Bille, der har skrevet en bog om Sebastian, for at gennemføre et rigtigt interview, der kunne bidrage med andet end det, man har kunnet læse i de kulørte blade hos frisøren? Indslaget – der desværre ikke var ringere end gennemsnittet i den type programmer – mindede en om, at DR mangler rigtige kulturprogrammer, der tager musik, litteratur, kunst, teater, film osv. seriøst. Og med de bebudede nedskæringer i virksomheden, skal man nok ikke regne med at situationen bliver bedre.
Nå, men nok galde har flydt gennem tastaturet. Det er værd at kippe med flaget for Sebastian, der har en imponerende samling sange på samvittigheden.
Jeg har været til en del koncerter med Sebastian gennem årene, og nogle af dem – blandt andet en han gav på Østergades hotel i århus sidst i halvfjerdserne, og som delvist blev bevaret for eftertiden på Sebastian & Bands Live-album fra 1980 – hører til de største koncertoplevelser, jeg har haft.
Den første gang, jeg overhovedet hørte om Sebastian, var i et radioprogram med Hans Otto Bisgaard omkring 1970. Sebastian stod med sin guitar og mundharmonika på et gadehjørne i en sønderjysk flække (Tønder, tror jeg) og gav sine tidlige sange til bedste for de forbipasserende. Det var på et tidspunkt, hvor han endnu ikke – eller i hvert fald kun lige – havde fået noget ud på plade, og inden man anede, at her var en af landets kommende store sangskrivere. Men han gjorde indtryk ved sit engagement, sit nærvær i sangen, sådan som han også siden har gjort det. Cirka på samme tid hørte jeg klassikeren “Lossepladsen bløder” og var ikke i tvivl om, at Sebastian nok skulle blive til noget, når først han havde krænget Donovan-folkemusik-hammen af sig…