En af populærmusikkens – ja, popkulturens – store styrker er, at den kan rumme det hele. Når det drejer sig om at sælge iørefaldende, dansant pop, så er det ret ligegyldigt, hvilket køn du har, hvor du kommer fra osv. Et aktuelt eksempel er parkistanske Annie Khalid, der står over for et gennembrud i Storbritannien. Hun er flygtet fra Parkistan (fra et vist nok voldeligt ægteskab) til Storbritannien og forsøger sig som popstjerne i tidens tonesprog. “I don’t want to be your lover/ I just want to dance” hedder det i teksten til Boom Boom, der kun adskiller sig fra Milie Cyrus-, Lay Gaga- og Britney Spears-pop ved at være båret af en etnisk forankret seksualmoral – uden at de forhindrer sangerinden og hendes video i at spille på sexappealen. Til historien hører også, at Khalid er en af nutidens unge, moderne kvinder, der kæmper for kvinders rettigheder og ligestilling og ikke går af vejen for at kritisere det samfund, hun er født og opvokset i.