Den 7. December 2006 skrev jeg følgende i bloggen: “endnu engang måtte jeg konstatere, at århusianerne er begyndt at lade være med at blinke af, når de skal dreje. Den ene efter den anden bilist foretog venstresving uden at bekymre sig om det dertil indrettede blinklys – eller færdselsregulativerne. Der er selvfølgelig en fornuftig årsag til, at man skal vise af, som det hedder. Vi skal give tegn til andre trafikanter, så de kan tage deres forholdsregler og undgå trafikale sammenstød etc. Når vi holder op med at give tegn til hinanden, så bliver vi mindre sociale. For det sociale er i højeste grad symbolsk udveksling. Og bliver vi mindre sociale, så bliver samfundet mindre sam..fund. Men, heldigvis er det jo ikke sådan, at tegngivningen i trafikken er forsvundet helt. Måske er nogle tegn blot blevet erstattet af andre. I hvert fald så jeg flere trafikanter, der gav andre finger-tegnet, også kaldet fuck-fingeren. Endda en, der med en grimasse pegede med pegefingeren mod tindingen. Jeg tror, som Rifbjerg og andre har været inde på, at trafikken er et godt billede på samfundets tilstand i øvrigt.“. I den forgangne tid er fænomenet Jeg-gider-ikke-vise-af blevet mere udtalt. I sidste uge bemærkede jeg således flere tilfælde, hvor de lokale bybusser fra Midttrafik også undlod at vise af. I alle tilfælde var det, når de skulle køre ud fra et stoppested. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvilken farlig situation, der kan opstå, når en bus fuld af passagerer kører ud, uden at chaufføren giver tegn!
Det seneste absurde eksempel er fra i går aftes. Capac og fruen var på vej hjem i automobilet ved 21-tiden og kører op ad den såkaldte væddeløbsbakke forbi Væddeløbsbanen i retning mod Holme. Foran kører bus nr. 18 i adstadigt tempo, dvs. ca. 40 km/t. Fint nok. Fruen og jeg havde ikke travlt – og kaster os ikke ud i unødvendige overhalinger med et lille 1-liters-motor-drevet køretøj. På bakketoppen når bussen frem til første stoppested efter behørigt at have blinket af. Vi sagtner farten og afventer, hvad der sker, for udsynet er ringe på det sted, hvor vejen svinger og der er en stor helle lige efter bustoppestedet. Pludselig begynder bussen så at køre ud – samtidig med, at den fortsat blinker til højre! Den fortsætter – stadigvæk blinkende til højre – et stykke hen af vejen, hvorefter buschafføren tilsyneladende får øje på en forsinket passager – og resolut stander op for at samle vedkommende op. Hvilket selvfølgelig ikke er tilladt. For at det ikke skal være løgn, er der åbenbart alligevel ikke tale om en forsinket passager, for bussen fortsætter uden den pågældende – og uden at give tegn.
Et kort øjeblik overvejede jeg at standse ved næste busholdeplads for at give vedkommende chauffør en ordentlig skideballe. Men fruen, der er mere besindig, fik mig på andre tanker, og vi kørte hjem.