I den britiske avis The Independent slår man fast, at Fleetwood Mac er tilbage. Flere af bandets klassiske plader er blevet genudgivet og badnet drager på en slags come-back-turné i Storbritannien. Og i den anledning har man bedt en række kunstnere om at pege på deres favoritalbum i banddiskografien. Countrysangskriver og -sanger Cailin Rose fremhæver albummet Mirage med følgende begrundelse:

“If you live in the US songs like ‘Go Your Own Way’ and ‘Don’t Stop’ pop up with regularity. But I really got into Fleetwood Mac when I was 18 or 19. There have been so many eras for the band, from the early years with Peter Green steering the ship through to Rumours and then the dark horse that was Tusk. [1982’s] Mirage is my favourite though, because it’s got ‘That’s Alright’ on it, which I cover at my shows. I know Stevie Nicks’s grandfather was a country guy and this is a straight-up country song performed with real passion. What I love about the band is that all the writers are so different – Christine writes these perfect pop songs, Lindsey does this baroque, cerebral pop, and Stevie has this inward, reflective writing style. On Mirage that all came together.”

Ja, man kommer ikke uden om det storsælgende Rumours med “Go your own way” osv. Et i bedste forstand klassisk rockalbum, der leverede mange fine sange til den store amerikanske sangbog og var med til at cementere begreb AOR – rock for voksne.

Men selv om Rumours er et fantastisk rockalbum, så er min favorit i katalogen den ‘sorte hest’ Tusk. Fleetwood Macs pendant til The Beatles hvide album. Som dette et dobbeltalbum, der stritter i mange retninger og på imposant måde demonstrerer den forskellighed blandt sangskriverne, som Caitlin også peger på. Tusk er et skævt overflødighedshorn, som man ikke sådan lige med det samme bliver færdig med.