Det er mere end et årti siden, Signe Svendsen sammen med Rollo & King vandt Melodi Grand Prix med Der står et billede af dig på mit bord og dermed sikrede sig en plads på mange menneskers indre playliste. En af den slags sange, der bliver en landeplage. Siden har man kunnet følge den snart fyrreårige sangerinde på tv og som musikalsk ledsager for Niels Hausgaard.

Mindre kendt er det måske, at Signe ved siden af sin mainstreamfremtræden har en solokarriere som singer-songwriter. Det begyndte i 2010 med debutalbummet Ny passager, hvor Signe havde skrevet de fleste sange – otte ud af pladens i alt ti sange. Et album, der uden at brage igennem til hitlisterne, fik en ganske fin modtagelse og lovede godt for fremtiden.

Og nu tager Signe så hul på den fremtid med sit nye album med titlen Kun de faldne rejser sig igen. Og denne gang står Signe for alle sangene på pladen.

Hvis man ganske kort skal beskrive den ny plade, så er det en voksen poprockplade. Som pladetitlen antyder, så er det ene plade med tekster, der kredser om det erfaringsunivers, de midaldrende – dem omkring de 40 – deler. Ikke mindst erfaringerne fra parforholdet og kærlighedens slagmark fylder godt på den ny skive. Det lykkes godt for Trine at omsætte sine erfaringer til et personligt og poetisk sprog, hvor det private undgås, men hvor erfaringernes glæder og sorger skinner genkendeligt igennem det til tider poetiske sprog. Som fx i sangen “Ingen som os”, der indfanger livets ups and downs:

Der er dage som denne
vi ikke kommer udenon
vi rammer bunden
og ser det hele nedefra og op

Dage som denne
hvor intet er risikofrit
vi sir’ det hel
spejlblankt og sort/hvidt

Ingen som os
kender vjene ud og hjem
Ingen som os

Der er dage som denne
hvor jeg længes efter dagen i går
vi træder stille,
går forsigtigt i splinter og skår

Og tænker os forbi det hele
tænker tiden frem
Nu hvor det hele ramler
er der langt igen

Inge som os
kender vejen ud og hjem
Ingen som os

Ingen som os
Kender vejen ud og hjem
Ingen som os
Ingen som os
Kan vende skuden omkring
Ingen som os

Det melankolske og forstemte mødes med det livskraftige og livsbekræftende i en tekst som denne. Ja, de faldne rejser sig igen, slikker deres sår og ømmer sig over de knubs de fik, men går videre med optimisme og klarsyn. Det er sådan det er at være midt i livet – når det ikke helt har knust en.

Signe synger smukt, klart og tydeligt sine tekster med sin gode konservatorieskolede stemme. Og sangene er arrangeret musikalsk med en lyd, der trækker veksler på moderne folkrock fra halvfjerdserne og frem – og fra den amerikansk americanas rødder. Hvilket understreges af en flittig brug af fx dobro, mandolin og pedal steel guitar. Og Signe får rigtig fin støtte af sit meget velspillende band, der består af producer Lars Skjærbæk (kor, guitar og andere strengeinstrumenter), Troels Skjærbæk (kor og bas), Rune Kjeldsen (guitar og mandolin), Jesper Lind (trommer og slagtøj), Nickolaj Heyman (guitar, orgel, trommer), Palle Hjort (melotron), Christoffer Møller (piano og keyboards) og Jane Clark (violin).

Signe Svendsens sange er melodiøse uden at være regulære sing-a-long-popsange, og de appellerer i lige så høj grad den musikalsk kræsne og forvænte lytter, der vil mere en end en god popsang, og til mainstreamlytterne, der har radioernes playlister i øret via smartphonen. Det er en plade af den slags, der vokser lidt for hver gennemlytning, hvor de musikalske detaljer bevidstgøres for en. En plade, der fortjener mange andre lyttere end dem, der foretrækker P3’s playlister. Hermed anbefalet.

Signe Svendsen. Kun de faldne rejser sig igen. Producer: Lars Skjærbæk. Bear Records. Udkommer i dag.