For en del år siden læste jeg et interview med forfatteren C. E. Soya, der døde i 1983. Soya, der blandt andet var kendt for at skrive erotisk litteratur, var på det tidspunkt en ældre mand, og den unge interviewer – en forfatter, hvis navn jeg ikke lige kan komme på – kunne ikke lade være med at spørge, hvordan det gik med kønsdriften, når man blev ældre, hvortil Soya svarede nogenlunde sådan her: Det bliver værre. Jeg kom i tanke om den lille erindring, da jeg læste en af dagens nyheder om kønslivet efter de 80.
C. E. Soya var forfatter til den erotiske klassiker Sytten, der blev filmatiseret i 1965 af Annelise Meiniche og havde Sengekant-idolet Ole Søltoft i en hovedrolle og en lang række kendte danske skuespillere på rollelisten (Ghita Nørby, Ole Monty, Lily Broberg, Jytte Abildstrøm m.fl.). Romanen, der bar den mere sigende undertitel “erindringer og refleksioner”, udkom allerede i 1953, men fik især mange læsere et årti efter, hvor den blev genudgivet i serien Borgens Billigbøger (som nr. 2 og 3 i rækken..) på et tidspunkt, hvor den såkaldte “seksuelle frigørelse” for alvor begyndte at rulle over det lille land. Bøgerne – for den udkom i to bind, oprindeligt var den i tre dele – var nok den første erotiske litteratur, jeg stødte på. Mine forældre havde et eksemplar, og i et hjem med få bøger var det nærliggende at få fingre i netop dette skrift, der med sit grønne omslag og en tegning af en fager, nøgen kvinde, må have pirret den puerile nysgerrighed. Det sjove er, at det ikke så meget er de erotiske sceners pirrende kvaliteter, jeg husker, men derimod Soyas humor. Soya var jo humorist.
I øvrigt er det morsomt at se, at bogen blev markedsført som seksualundervisning. På bagsiden af min paperbackudgave (“8. oplag, hermed trykt i 104.000 eksemplarer”!) står der at læse: “SYTTEN er et værk, alle kan lære af. Først og fremmest naturligvis den unge mand i pubertetsårene. For i den seksualundervisning, der i dag gives i skolerne, er figenbladet jo bare erstattet med lidt ufuldstændige oplysninger. Men Soyas menneskekundskab – og kærlighed til mennesker – er så stor, at ingen vil lægge SYTTEN fra sig ude at have lært NOGET…”. Brokkeri over folkeskolen er ikke af ny dato, som man kan se! I formuleringen “figenbladet er jo bare erstattet med lidt ufuldstændige oplysninger” stikker den erotiske nyfigenhed sit hoved frem.