Melankolien har et godt greb om den moderne rock og pop. Fra Joy Division over Tindersticks til The National og videre. Og måske er der noget sympotmatisk i dyrkelsen af det melankolske, når melankolien afspejler isolation, ensomhed, tab af kærlighed, opløsning af forhold osv. Vi lever i en tid med såkaldte sociale medier, der binder os mere sammen i et nærmest globalt netværk. Ikke desto mindre – eller måske netop derfor – bliver vi ramt af en grundstemning af ensomhed og fortabthed.

På deres nye album Later…when the tv turns to static tematiserer skotske Glasvegas nærmest den konjunturbestemte melankoli. Helt ud i coverets sort-hvide layout, der mimer det gamle, analoge tvs monokrome og monotone sendebillede. Det ensformige, statiske tv-billede som et fantasmatisk billede på det moderne menneskes isolation, ensomhed og brudthed. Det er i hvert fald, hvad sangskriver James Allan antyder i promotionmaterialet – og i titelsangen, der en over fem minutter lang enkel, let støjende sag, der melankolsk og næsten monotont kører af sted gennem nogle få cirkulerende akkorder, som underlag for Allans følsomme, skotske tungemål.

I det hele taget står James Allans stemme med dens let klagende, smertefulde klange helt centralt på pladen. Det er omkring denne skotske singer-songwriters følsomme røst de ialt 10 numre på pladen drejer med deres melankolske rock, hvor endeløse guitarer, distinkte keyboards og sprøde trommer sender smuk, drømmerisk støjrock ud i æteren, garneret med effektfuld kor og andet.

Der er ikke noget oplagt hit på pladen – heller ikke blandt de obligatoriske singleudspil – “I’d rather be dead (than be with you)” og “If” – og pladen fungerer bedst som en stemningsfuld helhed. En slags conceptalbum, der hviler på en bund af forstemthed og følelser af inderlig fortabelse og udsathed i den moderne verden.

Pladen har allerede fået på puklen af anmeldere – herhjemme og udenlands – fordi den ikke lever op til de gyldne løfter, som bandets foregående to album har efterladt. Men i mine ører er Later... et smukt, emotionelt bevægende eksempel på, hvordan moderne rock i lyd og tekst formår at indfange noget centralt i tidsånden. Oven i købet med en lokal, skotsk accent. Hermed varmt anbefalet.