Som læsere af denne blog vil vide, så får Gravhunden lov til at udfolde sit hundske væsen så langt som muligt og rimeligt. Lange gåture, hvor der kan snuses og markeres territorier af osv. Men, der er selvsagt grænser for udfoldelserne. Fx når det kommer til kønslivet. Gravhunden bespringer gerne enhver tæve i løbetid – stor såvel som lille. Han er bestemt ikke kræsen med hensyn til udseende, alder eller andet. Men, det går jo ikke. Det tillader almindelig social adfærd ikke. Desværre kunne man sige. For det er jo hundens natur. Og det kan være sin sag, at være hundens herre, når naturen kalder. Det kan gå ud over nattesøvn og hverdagslivets vaner.
Heldigvis er der så sket det, at Gravhunden har fået en “veninde”, hvis ejere gerne ser, at hun sørger for artens videreførelse. Helt tilfældigt løb de ind i hinanden på et gadehjørne, og i løbet af nogle få minutter var aftalen på plads. Så nu er det blot et spørgsmål om tid, før Gravhunden træder ind i faderværdigheden (hvilket nok rager ham en høstblomst).