Med navnet Eydie Gorme skal vi tilbage i tiden før The Beatles – halvtredserne og de første par år af tresserne. Dengang en ikke uvæsentlig del af popmusikken udgjordes af voksen, easy-listening-musik med refrænsangerinder og -sangere – og stort orkester i ryggen. Eydie stammede fra The Bronx i New York, hvor hendes sefardisk-jødiske forældre arbejdede. Hun var kusine til Neil Sedaka, og pladedebuterede i 1950. Men der kom først rigtig gang i karrieren, da hun blev engageret til tv-showet Tonight Show sammen med sin kommende ægtemand og sangpartner Steve Lawrence. Det var i 1953. Selv om duoen fik stor succes over there i halvtredserne, så fortsatte Eydie dog med at lave soloting. Og den største succes kom med den millionsælgende “Blame it on the bossa nova”, der blev skrevet af det kendt sangskriverteam Cynthia Weil og Barry Mann. Med sin blanding af latinamerikansk pop og Brill Building-sangskriverkkunst ramte denne lille sang om bossa novaens forførende kraft tidsånden i efterkrigs-USA. Den hittede også mange andre steder rundt i verden, bl.a. i Skandinavien. Selv om Eydie forsøgte at følge op på successen med lignende indspilninger, lykkedes det aldrig for hende at gentage kunsten, og hun kastede sig efterfølgende over easy-listening-sange som solidt og sammen med sin mand. “Blame it on the bossa nova” er en af de loungeagtige sange, jeg midnes fra mine forældres gamle rørforstærkede radio. Giro 413 og sådan. Derfor er den blevet en del af lydsporet til mit liv.