Lykkejægere

Author:

Jeg kendte engang en mand, der fik store problemer med hjertet, undergik en mangfoldig bipass-operation og overlevede. En stor lykke, kunne man sige. Efterfølgende blev han medicineret for at undgå flere bloppropper – og fik blandt andet de såkaldte beta-blokkere. Formålet med disse beta-blokkere var, at de skulle stabilisere hjerterytmen. Problemet var blot, at de også stabiliserede mandens humør. Han var hverken i godt humør eller i dårligt humør. Sådan midt imellem. Hverken manio eller depressiv. Ja, nærmest ligeglad. Dertil kom, at hans evne til at få erektion også forsvandt. Efter nogen tid valgte hans blokkerne fra, trods lægernes advarsler.

Jeg tror, man kan anskue ovenstående som en moralsk fortælling. Hvad moralen er må være op til dig, læser!

Apropos.

Happiness is a warm gun, yes it is…

5 thoughts on “Lykkejægere”

  1. @Donald: Ja, historien har sikkert mange moraler. For mig handler den ogsÃ¥ om, at livsforlængende medicin, “lykkepiller” osv. berøver os noget af livet: de følelsesmæssige udsving, der gør, at vi kan føle forskel pÃ¥ sorg/glæde, lykke/ulykke osv.

  2. Kender du “Wounded” af Ted Hughes (eller hedder han noget andet, denne forfatter?) Der er en mand, som er ved at dø, og vi fÃ¥r lov at være inde i hans hoved og høre hans tanker.
    Det er kærligheden, følelserne, som holder ham oppe så længe.

  3. For mig er moralen klar nok: Spis grøntsager og foretag dig noget med kroppen, motioner om galt er! Og hvis du allerede har fået by-pass og er nødt til at tage medicin, så sørg for at _lave_ følelser, oplev noget ved at udsætte dig selv for uforudsigelige ting.

    Når det hele føles ligegyldigt, er det fordi man er tæt på døden, ja undskyld mig brugen af dette ord, men jeg har været tæt på nogle gange, og jeg lukkede jo bare øjnene og var ligeglad med alt. Så måske er det godt, at din bekendt tør sætte medicinen ned.

    Min mor gjorde det samme engang hvor hun mente at hendes svage omsætning i nyrerne ikke kunne tÃ¥le mere medicin. Hun fik det bedre. For at undgÃ¥ blodpropper og hjerneblødninger burde hun tage noget medicin, sagde lægen. Men hun holdt heller ikke helt op, efter nogle dage begyndte hun igen – og sÃ¥ vidt jeg forstÃ¥r, holder hun en pause hver mÃ¥ned. MÃ¥ske meget godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *