Huset i århus lukker! Protest!

Author:

Det borgerlige sammenrend i århus med Socialdemokraterne i spidsen har med borgmesterens, Nicolai Wammens, ord gennemført en sparerunde, der er “menneskeligt og socialt afbalanceret”. Det er selvfølgelig løgn. Nedskæringerne rammer især børn, unge og de gamle, der ikke har kræfter til at protestere. Menneskeligt afbalanceret!? Min bare! Man må håbe, at borgmesteren vil bleve stillet til ansvar for sådan en udtalelse. Fx ved at stemme ham ud i glemslen ved næste valg.
Til elendighederne hører også nyheden om, at det kulturelle fristed i århus, Huset på Vester Allé, skal lukkes. 4.6 millioner får man ind ved besparelsen. Til gengæld sender man en række mennesker ud i arbejdsløshed, så besparelsen skal nok vise sig at være – mindst – lig nul. Hvad værre er, at borgerne mister de kulturelle muligheder, som huset har budt på: værksteder, spisested, musiksted osv. De borgerlige politikere, der altid har været på nakken af Huset, vil sikkert glæde sig over omsider at få bugt med Huset, der har været en torn i øjet på dem, fordi det repræsenterede et andet århus end det, der spejler sig i fx Musikhuset.

Læs også den nu tidligere leder Bent Blindbæks kommentar til svinestregen.

Opdatering: Carsten har også forfattet en (mere modereret) kommentar, hvor der også er et par gode links til de uhyrlige realiteter i forliget.

SEND DIN UNDERSKRIFT MOD LUKNINGEN AF HUSET – HER!

UNDERSKRIFT-ARK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *