Dave Davies – ex-Kinks – er tilbage på plade

Author:

Dave Davies behøver ikke nogen introduktion for os, der voksede op i tresserne. Lillebroder til sangskriver og frontfigur i The Kinks Ray Davies – og ophavsmand til et af de mest berømte riffs i rocken, nemlig riffet i “You really got me”, der sparkede Kinks i gang og rocken i røven. I Kinks var Dave – bortset fra hans hit med “Death of a clown” – mest kendt som den kompetente backingvokal og som den broder, Ray aldrig rigtig kunne komme til rette med. Og det blev vist kun værre og værre med årene.
I dag udkommer så Dave Davies nye album I will be me, der i følge de foreløbende omtaler er en blandet landhandel eller en rode affære, afhængig af hvordan man har det med den 66-årige ex-Kinksmusiker. Jeg vender måske tilbage til pladen, når jeg har haft tid til at lytte til den.

Her er første skæring på plade, “Little green amp”, der handler om den forstærker, der blev brugt på “You really got me” (historien om den forstærker og dens særlige lyd kan man læse om i Ray Davies erindringsbog X-Ray).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *