‘Stilskabende’ og ‘banebrydende’ bliver let klicheer i populærmusikkritikkens artikler. Men i tilfældet Sly and the Family Stone passer tillægsordene ganske godt. For sammen med broderen Freddie Stone og Cynthia Robinson (trompet), Gregg Errico (trommer), Jerry Martini (saxofon), Larry Graham (bas) og søster Rose Stone (tangenter) formåede Sly Stone med sine første fire album i halvfjerdserne at inspirere mange rock-, funk-, soul- og jazznavne. Lige fra Miles Davis over Herbie Hancock, Michael Jackson, Stevie Wonder over Red Hot Chili Peppers, Prince og videre.
Bandets debutalbum Whole new thing levede ikke op til titlen og solgte ikke mange hyldemeter, selv om det havde kritikerne med sig. Men med album nr. 2 Dance to the Music og titelsangen skete der noget. Singlen blev et stort hit med en 8. plads på Billboards Hot 100. Sammen med albummet og opfølgeren Life sendte musikken inspirationsbølger gennem musikbranchen, og gruppens ‘psychedeliske soul’ blev opfattet som et kvalificeret modspil og en konkurrent til den dominerende Motown soul.
I 1968 hittede Sly og Co. med “Everyday People”, der med sit bløde, hippieagtige budskab ramte tidsånden rent – og endte på toppen af Hot 100-listen. Successen banede vejen for albummet Stand!, der solgte i millionoplag. Albummet – med bandets måske mest kendte sang “I want to take you higher” – gav billet til Woodstock Festivalen, hvor Sly og hans venner gav en af de mest mindeværdige koncerter på festivalen for Peace, Love and Understanding.
Desværre begyndte bandet at gå op i limningen, netop som det havde smagt successens søde frugt. Indre uoverensstemmelser og problemer med narkotika gjorde, at det kreative arbejde med musikken blev påvirket i en uheldig retning og året 1970 var præget af stilstand. Sly and the Family Stone kom dog stærkt igen i 1971 med albummet There’s a riot going on og førstesinglen “Family Affair”. Pladen markerede også et stilskifte fra rockbaseret soulmusik til en mere dyster og bluespræget musikform, der både havde rock og soul i sig.
Endnu to album blev det til, inden bandet gik i opløsning på grund af ekstensivt stofmisbrug og uoverensstemmelser. I 1973 kom Fresh og året efter Small Talk. Sly Stone genvandt aldrig sin status igen. Narkotikamisbruget havde ødelagt hans karriere.
Om kort tid – nærmere bestemt til august – udkommer en længe ventet boks Higher, der over fier cd-sider og gennem 77 skæringer dokumenterer Sly & the Family Stones musikalske rejse og hvordan bandet med sine markante stilistiske ændringer var med til at inspirere musikere inden for mange genrer, inklusive disko og hip-hop.