I begyndelsen af denne uge udkom Swabs album Panorama Playground. Bag kunstnernavnet Swab gemmer sig Jesper Schwabe Andersen, der er kendt som medlem af Bumsestilen og som DJ og producer.
Swabs udgangspunkt ved DJ-pulten og i den danske hip-hop fornægter sig ikke på den nye plade, men hvis man tror, at man blot skal opleve en rappende, hip-hoppende skive musik, så går man helt galt af Swab. For som titlen Panorama Playground antyder, så inviterer Swab lytteren på en musikalsk legestue, hvor elementer af rock, pop, electronica, trip og hip hop stykkes ubesværet og legende sammen til et organisk hele af musik.
Min omtale af pladen er blevet lidt forsinket, og en af årsagerne har været, at jeg har måttet lytte mange gange til pladen for at danne mig en mening om den. Derfor har den ligget på min bærbare afspiller og er blevet spillet non-stop de sidste mange dage. Når det tog lidt tid, så hænger det sammen med, at den ikke lyder som ret meget andet, jeg har hørt de sidste par år eller mere. Jovist kan jeg godt høre, at pionererne Massive Attack et eller andet sted stikker deres hoved frem i musikken, men først og fremmest lyder det som Swab. Og det kendetegnende ved Swab er hans nærmest fordomsfrie og legesyge tilgang til sounds, effekter, melodiske fragmenter osv. Og legesygen har resulteret i en plade, der fik mig til – uden sammenligning i øvrigt – at tænke på The Beatles og deres Sgt. Pepper’s lonely hearts club band. Det var på den plade, Beatles for alvor gjorde deres musikalske trang til at eksperimentere med studiets teknologiske muligheder til et legesygt projekt. Swab har selvfølgelig et ganske andet udgangspunkt, men trangen til at lege med de forhåndenværende tekniske hjælpemidler er den samme.
Swab er uden tvivl besat af sin metier og sin kærlighed til mikserpult, rap, hip hop osv. Og det viser sig allerede i det indledende nummer “Listen up!”, der ikke blot er en opfordring til lytteren om at slå lyttelapperne ud, men også er en metasang om lydens – soundens – vigtighed. We’re gonna talk about the sound of your drums… siger stemmen, efter at trommerne har taget over efter en scratchende indledning. Og derefter følger nogle æstetiske overvejelser over trommelydens, pianoets og soundens betydning. Med den lille popindsmigrende indledning er stilen ligesom anslået. Her skal leges og kæles for lyden. Og projektet indløses med hjælp fra en række danske og udenlandske legekammerater, bl.a. Mac Lethal, Blu Rum 13 og Emil Samsing/Le Gros. Det musikalske udtryk spænder fra hard core trip hop over syret rock til sange, der dybest set er renlivet pop. Et eksempel på det sidste er singleudspillet og pladens fjerde nummer “A killer in my dreams (feat. LeGros)“, der i et lettere arrangement nok kunne gøre sig ved det forestående MGP… Et andet lysende eksempel er sang nr. 6, der meget passende hedder “Don’t foget the song”. Og det er lige netop hvad dette nummer ikke gør. Det er den pureste pop.
Det har efter sigende taget meget lang tid at lave pladen, og det fornemmer man. Trods sit ludiske præg virker pladen helt igennem gennemarbejdet som et organisk sammenhængende stykke musik. Et moderne conceptalbum, der overbevisende demonstrerer, hvilket musikalsk potentiale, der ligger i den bunke isenkram, som trip hop, rap og hip hop benytter sig af. Netop pladens karakter af panoramisk helhedsbillede gør, at det kan forekomme urimeligt at fremhæve enkelte skæringer på pladen. Den skal og bør høres i sin suveræne totalitet – gerne bag nogle gode ørebøffer, der lader de mange lag af lyd og miks komme til deres ret. Panorama Playground er en af dette års store plader efter min mening. En plade, der fortjener at blive lyttet til af mange andre end rappens, hip hoppens og trip hoppens faste lyttekreds. Hermed helhjertet anbefalet.
Swab. Panorama Playground. Producer: Swab. Tallman Records. Udkom mandag d. 13 maj