“Danmarks barfodede bidrag er hele Europas grandprix-darling” skriver Politiken i et forskræp til dette års Melodi Grand Prix, hvor det danske bidrag, den unge, barfodede Emmelie de Forest, spås vinderchancer af de internationale bookmakere, som mere end nogen fortæller os noget om, hvad der er på spil ved den begivenhed. Jeg skal ikke overvære MGP, men ønsker selvfølgelig Emmelie alt godt ved onkurrencen. Måske der denne gang er en enkelt eller to mindeværdige sange med. Det kan man jo håbe på…

Det med de bare fødder på scenen er mestendels en gimmick. Noget, der skal skabe opmærksomhed og interesse. Selv om Annisette har givet udtryk for, at det også kan have noget at gøre med den fysiske oplevelse af musikken (rytmen, der banker op gennem fodsålerne) .

Engang var der en anden ung dame, der blev markedsført med sine bare fødder, og også gjorde en fin figur ved Melodi Grand Prix. Nemlig Sandie Shaw, der vandt MGP i 1967 med sangen “Puppet on a string“. Med til den historie hører, at Shaw på det tidspunkt var en dalende stjerne på pophimlen, og sangen “Puppet on a string” var hendes managers idé. Den skulle puste nyt liv i karrieren – hvad den altså også gjorde – men Sandie brød sig ikke om den, fordi den var atypisk for hendes materiale. 

Den nu 66-årige barfodssangerindes materiale var præget af en udsøgt smag for gode, iørefaldende popmelodier, der sammen med hendes særprægede stemme sikrede hende stor succes i hjemlandet og det øvrige Europa i tresserne.