Den engelske rock’n roller Ian Dury døde i 2000, 57 år gammel. Men han ville være fyldt 71 år i dag, hvis ikke en kræftsygdom havde sat en stopper for hans jordiske liv.

Dury stammede fra det norvestlige London og var en af de mange børn, der i efterkrigstiden blev ramt af polio. Men det lykkedes ham alligevel at klare sig gennem skoletiden og komme i gang med akademiske studier på Royal College of Art i slutningen af tresserne, og det var i tiden som kunststudent, Dury begyndte at spille musik. Først som medlem og grundlægger af Kilburn & the High Roads (1971-75) og senere med the Blockheads. 

Ian Dury & the Blockheads havde det held at ramme lige ind i new wave-bølgen, der rullede over Storbritannien og den vestlige halvkugle. Og bandet fik hurtigt ry som værende et af tidens mest interessante liveacts. Dury var forsangeren og tekstforfatteren til de mange poetisk legende, hverdagsagtige og sjove tekster. 

Det store gennembrud for bandet kom med millionsælgeren “Hit me with your rhythm stick” og det opfølgende album “New Boots and Panties” i 1979-80. I årene efter kunne Dury og Co. ikke helt leve op til successen, men Dury fortsatte med at skrive sang og indspille musik helt frem til slutningen af halvfemserne, hvor han blev kræftsyg. Blockheads gennemgik flere forvandlinger og opløsninger. 

Dury efterlod sig godt og vel en snes album ved sin død. Blandt disse er soloalbummet Lord Upminster fra 1981 værd at fremhæve. Det er på denne i dag svært opdrivelige plade, Dury gør op med formynderiet over for de handicappede i den uforglemmelige, selvbiografiske sange “Spasticus Autisticus“.