Ja, den er god nok. I år er det 55 år siden rock’n roll-ikonet og -stilskaberen Bo Diddley albumdebuterede med sit første eponyme album på de legendariske Chess plademærke. Med sine enkle fremaddrivende rytmer på den rå, kantede elektriske guitar var Ellas Otha Bates, som Bo Diddley egentlig hed, med til at definere den rockmusik, uden hvilken hverken Elvis Presley, The Beatles eller Jimi Hendrix ville have været de samme.

Bo fik musikken ind med familiens religion i de lokale baptiskkirker. Det var også her, han lærte det rytmisk anlagte guitarspil at kende. Og sparket i retning af rok og rul kom, da den unge Bo oplevede John Lee Hooker optræde ved en koncert. Og fra starten af fyrrerne og frem til debuten i 1955 med singlen “Bo Diddley” spillede han i forskellige bands på gader og i lokale klubber, samtidig med at han tjente til dagen og vejen som tømrer og mekaniker.

Debutsinglen, der blev indspillet sammen med Otis Span (piano), Lester Davenport (harmonika), Frank Kirkland (trommer) og Jerome Green (maracas) blev nr. 1 på den såkaldte R&B-liste. Nogenlunde samtidig besluttede Bo sig for at bruge kunstnernavnet Bo Diddley.

Successen fra debutsinglen blev fulgt op op gennem tresserne, hvor Diddley havde flere mindre hits. Han var også en af de første sorte kunstnere, der brød gennem til det store hvide marked. Det sket bl.a. i kraft af en skandaløs optræde på The Ed Sullivan Show, hvor Bo som den første sorte optrådte og tog røven på Ed Sullivan ved at spille et andet nummer end aftalt. Men selv om det medførte, at Diddley blev sortlistet fra programmet i en længere periode, skabte det også opmærksomhed omkring hans musik. 

Diddley døde i 2008 og havde på det tidspunk allerede sat sig varige, dybe spor i rockmusikken. 

Debutalbummet fra 1958 er en perle i Diddleys produktion. Den indeholder en lang række af de sange, der gjorde ham berømt: fx “Bo Diddley“, “I’m a man“, “Hey! Bo Diddley“, “Diddy Wah Diddy“, “Who do you love?” og “Pretty Thing“.