Gravhunden skulle tidligt ud. Han har sovet dårligt. Sikkert været bekymret for, om Lulu – en lille, fin pekingesertæve – i nattens løb havde fået endnu en bejler. Flere gange har han stået på min brystkasse for at spejde ud gennem vinduet, ud i natten. Det kunne jo være, at hun var ude og blive luftet. Det kunne jo være… Nej, det er ikke nemt at være hanhund i løbetid.
Det er heller ikke lige let at være menneske. Natten har været TUNG af væde, temperaturen høj. Vågnede op tidligt. Svedig. Lagnet lå på midten af sengen og lignede mest af alt et stykke tov fra Randers Reb (der vist havde mottoet: Hæng dem ikke i bagateller, hæng dem i Randers Reb!).
Udenfor var det ikke bedre. Himlen ensartet grå, og luften tung, svanger med torden og regn. Drivhus. Drivhuseffekt? Tung vejrtrækning. Godt, man ikke har astma.
Hjem til kaffen og e-posten, der bragte en hilsen fra gode gamle Red Squares. Tænk sig, at man får en hilsen fra et gammelt favoritband. Ikke nogen tosset start på dagen.

Tilbagespoling 1 og 2.