Det er med sorg i sinde, jeg viderebringer denne triste meddelelse fra Torbens blog:
“Vi må med sorg fortælle jer, at vores mand, far og farfar, Torben Bille, døde natten mellem 11.4.13 og 12.4.13 af hjertestop. Tusind tak til alle jer, der har læst og kommenteret hans ord og meninger. Kommunikationen med jer har været meget vigtig for ham. Bloggen var hans hjertebarn. Nu forfatter han nye ord i en bedre verden. Vi vil savne dem i denne. Anna-Katrine, Jonas, Camilla, Ronja, Johanne og Amanda”.
Vi ved ikke, hvad der er os i vente på vores vej gennem livet. Alligevel er det ufatteligt for mig, at Torben ikke er her mere. Jeg har været så privilegeret at lære Torben at kende for nogle få år siden. Han havde opdaget mine skriverier her i bloggen og kontaktede mig, fordi vi nærede den samme lidenskab for musikken og havde nogenlunde samme musiksmag. Og vi mødtes i København og Aarhus og begyndte at lære hinanden at kende personligt. Vi havde også en aftale om en ‘mandefrokost’ i år, men den bliver så ikke til noget. Desværre.
Men mange år før vores skriverier sådan førte os sammen stiftede jeg bekendtskab med Torbens musikformidling. Han begyndte i 1974, og jeg har været hans trofaste læser lige siden. Og – uden at fornærme nogen af de mange musikskribenter rundt omkring – så vil jeg tillade mig at mene, at Torben har været det store fyrtårn i dansk populærmusikformidling. Han var vidende og skrev godt. Ja, han havde sin egen stil. Det kan man ikke sige om ret mange anmeldere og kritikere.
Nu er Torben ikke mere. Hvor trist. Men bøgerne og bloggen (som forhåbentlig får lov at stå en tid endnu…) har vi da og kan lade os inspirere af. Torben du vil være savnet… Hvil i fred.
Og mine tanker går til hans familie, som betød alverden for ham.
Carsten
Opdatering: Seneste nyt fra de efterladte (offentliggjort på Torbens blog):
“Kære alle
Vi siger farvel til Torben i Frederiksberg Kirke på onsdag den 17. april kl. 14. Alle er velkomne.
@Farmer: The Doors er bestemt ikke noget dårligt valg, når man er trist og skal mindes en tabt ven og bekendt.
Uha ja. Jeg sidder og hører lidt Doors og husker tilbage på Torben Billes ord i forbindelse med Jim Morrissons død:
One of these
Late afternoons
Where the wind carries
The crystal ships
of clouds
Across the sky
The music of
the gulls
Is subdued and
gradually stopped
Now the birds
Are chnting
the last stanza
Of the final hymn
The sun looks
in a glint
Like a shadow
of itself
The music’s over
Jim is dead
@Bent Otto: SÃ¥ mÃ¥ du nøjes med at hilse pÃ¥ fru Bille…
@Kristian Hansen: Ja, de er uendeligt trist, at vi skal mangle hans bidrag til musiklivet i andedammen.
Det var trist, jeg har altid glædet mig over Torben´s meninger siden dagene med MM.
Jeg nægter at tro på, at jeg ikke igen skal hilse på ham, når han går i teatret og/eller i Operaen. På et tidspunkt vil det nok gå op for mig. Om lang, lang, lang tid. Mange kærlige bølger til ham og hans efterladte.