En velanskreven, men måske lidt glemt, sangskriver: Chip Taylor

Author:
Den amerikanske sangskriver og musiker Chip Taylor har ikke gået den lige vej i sin musikalske karriere. Den begyndte i barndommen, hvor han fik interesse for musik ved at lytte til lokale countrystationer i barndomshjemmet i Yonkers, New York. Det førte til dannelse af et country-high-school-band.
Da bandet gik i opløsning, kastede Chip sig over golf med en vis succes, men håndleddet kunne ikke holde til det, og derfor kastede han sig helhjertet over musikken. Og i 1961 fik han kontrakt med pladeselskabet Warner Bros. Med singlen “Here I am” lykkedes det Chip at komme op top 100.
Guitaristen Chet Atkins opdagede Taylors sangskrivertalent og sørgede for, at andre kunstnere kom til at indspille nogle af sangene. Countrysangeren Bobby Bare hittede med “Just A Little Bit Later On Down The Line”.
I tresserne blev Taylor ansat som professionel sangskriver hos CBS, hvor han skrev en lang række sange, som blev fortolket af folk som Linda Ronstadt, The Hollies og Ike & Tina Turner. De mest kendte sange fra hans hånd er “Wild Thing“, der blev The Troggs helt store hit, og “Angel in the Morning” (fortolket af bl.a. Merilee Rush, Juice Newton og Chrissie Hynde). De to sange fortæller også noget om spændvidden i Chip Taylors sangskriverkunst.
Til Taylors meriter hører også, at han opdagede James Taylor, da denne spillede med i James Taylor and the Flying Machine, og lavede en plade med ham.
Siden starten af halvfjerdserne har han udsendt den ene soloplade efter den anden. I omegnen af tyve styk, der alle har været godt modtaget af kritikerne, uden at det har afspejlet sig i salgstallene. I perioden 1979 til 1996 holdt han et pause i musikken og levede som succesful, professionel spiller (hestevæddeløb og kortspil). Men han vendte tilbage til musikken igen og har i starten af det nye århundrede oprettet sig eget pladeselskab Train Wreck Records, hvor hans seneste album – bl.a. Songs from a Dutch Tour og Yonkers NY – er udsendt (i hhv. 2008 og 2009). Til maj kommer endnu et med den flotte titlen  Block Out The Sirens of This Lonely World. Der er netop udsendt en foreløbende video til pladen. Her lyder Taylor lidt à la Bob Dylan, synes jeg.
En god introduktion til Chip Taylors sangskrivning finder man på opsamlingen Wild Thing, hvor andre kunstneres fortolkninger er samlet, og på opsamlingen Angels & Gamblers: Best of 1971-1979.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *