Når man kan skrive navne som Ray Charles, Frank Sinatra, Paul Simon og Barbra Streisand på sit cv, så er man ikke   hvillken som helst producer. Med 14 Grammyer og endnu flere nomineringer blev en af de udvalgte producere, der blev kendt uden for en snæver kreds af musikere og musikelskere.

Ramone, der voksede op i Brooklyn, kom ind i pladeindustrien via den klassiske musik, som han studerede på den renommerede Juillard School. Og i 1958 var han med til at pladestudiet A & R Recording på Manhattan. Og her grundlagde han sit ry for a være en diskret, lydhør tekniker, der kunne arbejde både med letbenet pop og avanceret moderne jazz. En af de første store bedrifter var albummet Getz/Gilberto, der resulterede i en Grammy og blev en klassiker, der stadigvæk genoptrykkes og sælger støt og roligt.

Det kan virke lidt paradoksalt, at Phil Ramone bleve så stort et navn som tilfældet var. For han var en konservativ producer, der mente, at producerens rolle var den en tilbagetrukket, diskret sådan. Men det er måske i virkeligheden forklaringen på, at fx Billy Joel og Paul Simon lagde deres musik i hans hænder. Ramone ville være katalysator for musikken og dens udøvere og ikke – som fx Phil Spector – en flamboyant del af det musikalske udtryk.

Bagsidecoverfoto fra Billy Joels album The Stranger – viser Joel sammen med sit band og Phil Ramone…