Palæopoesi – om flerkoneri og fortidssex

Author:

Bedst som den hjemlige debat om flerkoneri har lagt sig, så dukker der interessante palæontologiske nyheder op, som sætter diskussionen i artshistorisk perspektiv. Det er de fornemme videnskabelige tidsskrift Nature, der offentliggør resultater af et engelsk forskerholds udgravninger i det nordlige Kenya. Resultater, der rokker ved vores forestillinger om seksuelle adfærd dengang. En almindelig antagelse i forskningens verden har været, at vores forfader homo erectus – det oprejste menneske – var monogam. Men noget tyder på, at det ikke helt holder vand. Fundet, man har gjort, er sådan set banalt nok. En lille hovedskal fra en homo erectus. Derfra har man sluttet, at homo erectus må have været polygam, fordi alle andre tilsvarende arter i den menneskelige slægtslinje (og blandt menneskeaberne) har været polygame, når kønsforskellen gav sig udtryk i størrelsesforholdet. Forskerne vedgår da også gerne, at der kun er tale om en antagelse, en teori. Eller, som Die Zeit kalder det, palæopoesi. Herligt ord!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *