Så lykkedes det alligevel mod diverse odds at komme ind og se den succesfulde og meget omtalte udstilling med firs af maleren Edvard Munchs billeder. Det var bogstaveligt talt i sidste ombæring – med næstsidste hold. 

En halv time var det publikum forundt at studere billederne. Man kunne godt ønske sig mere tid – sådan er det altid med kunstudstillinger – men  der var tid nok til at få et markant indtryk af Munchs på en gang fascinerende, mærkeligt og paradoksal livsbekræftende og skræmmende billedverden, hvor begæret, skinsygen, melankolien og dødsangsten konstant er koloristisk, symbolsk og motivisk til stede. Mange af billederne – bl.a. det ovenfor gengivne Aften på Karl Johan – er internationalt kendt, ja, berømte, men de virker stadigvæk lige så stærkt som første gang, man så dem afbildet. 

Aros skal have tak for at gjort det muligt at se disse fantastiske billeder nu – i en tid, hvor mange af temaerne – angst, melankoli, depression osv. – er mere aktuelle end nogensinde før. Godt, jeg nåede det, inden det var for sent.