I 2011 bragede det unge danske band Iceage gennem lydmuren – og gennem mange anmelderes blaserte parader – med deres debutalbum New Brigade. Iceages’ kunststykke bestod i at gå tilbage til punkens kilder, der løber frit fra halvtredsernes og de tidlige tressere uhæmmede garagerockere og frem til punkens genfødsel i halvfjerdserne som genre. Ungdommelig energisk frenesi parret med støjende, huggende guitarer og fremadpiskende trommer sørgede for, at Iceage lagde behagelig afstand til al den mainstreampænhed, som gruppen bogstaveligt talt havde fået mere end nok af. Og anmeldere i hobevis sænkede paraderne.

Man kunne have håbet, at Iceage på deres svære toer – med den nihilistiske title You’re nothing– havde tilført den testoteronpumpende punkenergi et gran formildende humor eller bare lidt mere mindeværdig melodi. Men nej. Iceage lyder stadigvæk som en højenergisk opdatering af Joy Division-forløberne Warzaw. Warzaw på speed. “There’s a vile fury within us,” skråler forsanger Rønnenfelt i nummeret “Everything drifts”. Ja, så meget har vi forstået, men på lidt længere sigt er det lidt lidt at byde på.

Du kan høre pladen her.