Shirley Douglas – sangerinde og guitarist – 1939-2013

Author:

 

Bemærk den syngende og spillende dame i ovenstående spilleglade video med skifflekongen Lonnie Donegan og venner. Den trinde dame med det afrokrøllede hår er Kathleen Barbara Marie Douglas eller som hun kaldtes: Shirley Douglas. Og hun var en af de ledende skikkelser i det skiffle-boom, der genlød i Storbritannien i årene før Beatlemania, og som Beatles og andre beatmusikere havde som fælles, indiskutabel forudsætning. Shirley døde for nylig.Shirley Douglas’ karriere startede for alvor i 1959, hvor hun kom med i Chas McDevitt Skiffle Group, fordi bandets sangerinde var gravid og foretrak ro og fred i familiens skød frem for et hektisk musikerliv på veje og koncertscener. Bandet var et veletableret navn med et internationalt hit – “Freight Train” – i bagagen.I tiden efter skifflefeberens kortvarige rasen arbejdede Shirley sammem med McDevitt og de optrådte blandt andet som opvarmingsnummer for The Beatles, da de kom frem. Til Douglas’ bedriter hører også et enkelt soloalbum – Heart on the Loose – og håndbogen The Shirley Douglas Easy Guide to Rhythm and Blues for Bass Guitar, som efter sigende både John Paul Jones og John Entwistle lærte meget af. Hvil i fred.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *