Arktisk havis

Author:

Medens de lokale medier hidser sig op over, at den såkaldte videnskabsminister Helge Sander endnu engang har udstillet sin kræmmersjæl for folket i en reklame for en non-profit organisation og åbenbart er for dum til at forstå, at han skal passe sit ministerarbejde i stedet for at rende rundt efter reklameindtægter og bruge tid på at promovere sig selv (selv om vi her i bloggen gerne så, at han forlod politik og gik over i reklamebranchen…), så er der andre ganske interessante nyheder at hente i de store udenlandske medier.

Fx fortæller BBC News om nye NASA-satellit-optagelser, der viser, at den såkaldt varige, flerårige arktiske havis er blevet reduceret med 14% i perioden 2004-2005. Det svarer til et areal på størrelse med Tyrkiet eller Parkistan. Satellitmålingerne har været i gang siden 1978, og billederne fra 2005 viser, at isen aldrig har været tyndere og mindre udbredt end netop dette år. Nøglespørgsmålet er så: Hvorfor? Videnskaben har konstateret, at der har været usædvanlig vindforhold i området i perioden, og det kan have en indflydelse på den mangeårige havis. Solens påvirkning er også en faktor. Og så er der det tilbagevendende tema: menneskenes påvirkning af atmosfæren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *