Endnu et genhør med – The Seekers

Author:

 

Det er længe siden, jeg sidst omtalte den australske kvartet The Seekers. Men dengang i de sprøde tresseres begyndelse var de blandt de bedste folkpopsanggrupper, man kunne opdrive – når man kiggede uden for Storbritannien og USA. Og selv i sammenligning med de to stormagter inden for poppen, kunne Judith Durham og Co. sagtens gøre sig – hvilket de også gjorde med en del fine hits.

Anledningen til at tage dem frem fra g(l)emmebogen er, at den nostalgiske pladeforlag Bear Family Records har udsendt en lille boks med gruppens indspilninger for EMI, dvs. den periode, hvor deres største hits blev til. Under titlen All bound for Morningtown får man – hold fast – 155 indspilninger, fordelt over fire CD’er. Som coverfotoet antyder, så befinder vi os hos The Seekers i den pæne ende af popskalaen. Oprøret og frisindet har ikke rigtig fået tag i de fire unge mennesker, der kommer cyklende og løbende os imøde. Men synge kunne de og spille forførende pop.

2 thoughts on “Endnu et genhør med – The Seekers”

  1. Tak for dem Judith Durham, en smuk stemme havde du, hvordan det er nu ved jeg ikke, men det gør ikke glæden mindre ved de gamle numre.

    Og tak til Capac for denne opfrisker.

    Jeg kan godt lide de kodeord der skal indtastes :0)))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *