I går var det nøjagtig 50 år siden et af poppens allerbedste livealbum blev indspillet. Nemlig Sam Cookes One Night Stand! Sam Cooke live at the Harlem Square Club. Den gospelskolede Cooke var på det tidspunkt allerede et hot navn i soulmusikken, men pladeselskabet mente, at det ville være godt, hvis han indspillede et livealbum. Og det skete så den varme januardag i 1963, hvor Cooke backet op af bl.a. saxofonisten King Curtis og guitaresset Cornel Dupree optrådte på den lille Harlem Square Club over for et lille fanpublikum. Resultatet blev en svedig, hæsblæsende, upoleret koncert, hvor Cooke giver nogle af sine mindeværdige sange – bl.a. “Twistin’ the Night Away“, “Bring It On Home to Me” og “Havin a party” – til bedste. Cooke synger som den halvgud, han allerede var, og som berettigede til øgenavnet Mr. Soul. Og pladen har alt, hvad man kan forvente af et stort livealbum. En reallyd, hvor det livlige publikums tilstedeværelse kan høres og mærkes. En kunstner, der giver sig selv 100%. Et oplagt og yderst kompetent backingband.

Til trods for, at pladeoptagelsen var en succes, valgte pladeselskabet RCA ikke at udgive pladen. Vist nok ud fra strategiske overvejelser, der gik på, at pladen – optaget for et overvejende sort publikum i en ‘sort’ musikklub – kunne skade Cookes gryende karriere som en af de første sorte kunstnere, der for alvor kunne skræve over racegrøften i USA. Om det spillede en rolle, at Sam Cooke selv var aktiv i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, skal jeg ikke kunne sige, men at det også kunne skade indtjeningen på guldkalven siger vel sig selv… Derfor blev pladen først udsendt i 1985.

Pladen er genudsendt på CD flere gange, senest i 2010. Og den er en af de allerbedste soulliveplader, der kan opdrives. Og den giver en fornem fornemmelse af, hvilken performer Sam Cooke må have været på en scene. Jeg ville gerne have været i klubben den aften…