Mange amerikanske singer-songwriters har måttet lide den tort – eller nyde den tvivlsomme,byrdefulde ære – at blive målt med Dylan-målestokken. Det skete også for den unge Bruce Frederick Joseph Springsteen fra Long Branch New Jersey, da han for fyrre år siden – den 5. januar 1973 for at være helt præcis – debuterede med low budget-albummet Greetings from Ashbury Park N. J.

Målt med The Boss’ senere succesparameter var pladen ikke et hit med kun 25000 solgte eksemplarer i 1973. Men kritikerne tog pladen til sig og så en "ny Bob Dylan" i svøb. Og for en gangs skyld gik kritikerne ikke helt galt i byen. Der er noget dylansk over Springsteens sange på denne plade. Den lidenskabelige energi, poesiens konkrethed og musikkens dybe ekko af den amerikanske musiktradition. Jeg tror ikke, at det er tilfældigt, at den første association, jeg fik ved genhøret til pladen, var lyden af The Band. Dylans gamle legekammerater, der for mig står for noget af det mest genuine americana, man kan opdrive. Og måske er det i virkeligheden det, der forbinder Springsteen med Dylan: At de begge på en og samme tid musikalsk og poetisk er i pagt med deres samtid – og moderne i den radikale betydning af ordet: Deres musik griber helt ned til de dybeste rødder i deres hjemlands musik.

Jeg hoppede først på Springsteen-fanvognen senere, da han udgav The River. Men i dag kan jeg sagtens høre, at hans kvaliteter som musiker, sanger og sangskriver allerede er indristet i den første plades vinyl. Om Springsteen er så stor en poet som Dylan kan man altid debattere – og det vil jeg overlade til dem, der orker den diskussion – men man kan ikke tage fra Bruce Springsteen, at han både har hjertet med og ordet i sin magt, når han besynger den virkelighed, der er hans.

Med sit visitkort fra Asbury Park kridtede Springsteen banen op og gav løfter om en stor fremtid som singer-songwriter. Et løfte, han stadigvæk er i fuld gang med at indfri. Det skal blive spændende at se, hvad han kan levere, når han til sommer lægger vejen forbi København. Pladen er i dag blandt de 500, som Rolling Stone mener er verdens bedste album. Ganske godt gået af en debutplade, der blev til på en lille uges tid i det lille afsides liggende studie 914 Sound Studios.